|
 |
Vi beklager den lille tid I har måttet være foruden, danmark bedste og eneste xbox cup site!
Men grunden til det er, at vi har haft nogle problemer med vores Cup og Ladder system, da Klinge-linge, gerne ville have opdateret til 5.1!
Så nu har jeg kodet og programmeret, indtil mine hænder begyndte at bløde, for at få MG op at køre igen, og få rettet de sidste ting til, som vi nu længe har ventet på.
Udover det har vi nu officielt fået en aftale op med Gamebits, som I kan se et link til her til højre og tage et kig indenfor.
Den aftale betyder, at vi kan levere bedre og vildere ting, til præmier for vores cups, som I har mulighed for at deltage i, lige nu!
Det betyder også, at vi vil begynde at teste diverse Xbox lir og gejl til jer, så I kan få det absolut bedste, og slippe for at spilde penge på noget ligegyldigt værre bræk! :-)
Faktisk vil vi lige op til et cup anmelder 3 vilde ting, som vil være de ting der kan vindes, hvis man er en af de heldige.
Nå, men så til det lidt mere seriøse, nemlig holdet bag MG.
Pt. er vi 3 raske fyre, som desværre har lidt svært ved, at styre hele siden selv, når der først kommer rigtigt mange folk til, da vi jo også har et privat liv ved siden af, og ikke mindst arbejde, familie osv! :-)
Når det nu er sagt, så skal det også nævnes, at vi derfor søger og optager kvalificerede og flittige folk, til at stå for ting på siden.
Der mangler bla. nogen der har fingeren på pulsen, og er klar til at opsøge de bedste og mest relevante nyheder inden for vores kære Xbox samfund.
Om man helst bare vil sidde derhjemme, og finde nyheder på nettet, eller om man ligefrem vil tage ud til der hvor tingene sker, er for os fuldstændigt ligegyldigt, det eneste krav vi stiller er, at man har et godt sprog og forstår at formulere sig, desuden skal nyhederne som en selvfølge være skrevet på dansk, og helst efter egen opfattelse og ikke bare copy/paste.
Der skal også bruges et par stykker, som gerne vil stå for cups og ladders, det indeholder bla. det at administrere kampe, og holde god ro og orden, når der spilles og skal arrangeres kampe klanerne imellem.
Forummet skal jo også passes, og der ville det være rart med en eller flere til, at holde en pæn tone samt orden.
Til sidst skal vi bruge en til at stå for grafik, det kan bla. være i form af ting til designet på siden, plakater til arrangementer, en idé fra Klinges fantastiske hoved, eller hvad der nu lige står og skal bruges.
Vi stiller stort set ingen krav, derfor er alder og erfaring ingen hindring, men vi vil dog stadigvæk gerne sikre os, at tingene bliver gjort ordentligt, så vi tager altid en snak med jer inden I bliver sat på posten, dette vil foregå over Skype eller TeamSpeak.
Tror du, at du ville kunne udfylde nogle af "hullerne", eller måske evt. har en helt anden henvendelse så kan den sendes her, eller på Kontakt i menuen!
Vi satser og håber på, at i vil tage godt i mod os og siden, og se at få arrangeret nogle kampe, og tæsket hinanden i diverse spil! :-)
Vi ses derude ;-)
MultiGaming Crewet 
|
|
|